Kestlers Kaffeklub er også en politisk podcast. Det er Amalie Kestler og Politiken, der er vært, og hun griber det lidt anderledes an end de øvrige på listen. Det vil sige, at hele podcasten som regel omhandler et enkelt emne, som man så kommer rigtig godt omkring i.
Der er naturligvis en vis aktualitet i valget af emner, men det kan til tider synes tørt, når overskriften er “Forstå slagsmålet om boligskatten” eller “Frankfurterskolens forklaring på Trump og den politiske krise”, men det synes jeg nu ikke det er, da gæsterne som regel brænder for emnet og er gode til, om jeg må så sige, at sælge varen.
Amalie Kestler har siden hun blev uddannet journalist prøvet lidt af hvert, herunder politisk redaktør på Ritzau, nyhedsredaktør på Berlingske, pressechef i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, Politisk redaktør på Information og nu på Politiken, hvor Amalie Kestler er lederskribent. Og nu altså også vært.
Der er ikke noget fast mønster i udgivelsen af nye podcast, så det er blot at abonnere og holde øje. Podcasten startede i slutningen af 2016.